Dag 2

Dag 2
Shelterpladsen Trelde Næs



Ved 11 tiden er jeg klar til at sejle videre. Solen skinner og vind er der ikke meget af, så da jeg når til Trelde Næs ved udmundingen af Vejle Fjord til Lillebælt stopper jeg her. Fra tidligere ved jeg at her er en shelterplads. På stranden, ved nogle borde sætter jeg mig, stadig iført min våddragt, og nyder solen. Nogle mennesker har gang i et bål og er ved at stege pølser. En spørger om jeg sejler kajak. På svaret; at jeg er kommet sejlende på en windsurfer, vækkes nygerrigheden og efter min fortælling spørger han; vil du ikke have en pølse. Jeg takker ja og tænker, nu er eventyret i gang. Denne venlighed bliver jeg ofte mødt med, når jeg ankommer på mit bræt.