Dag 7

Dag 7

Lagde ud i svag vind og sejlende stille nordpå. Ud for Ordrup Næs stoppede jeg for at se vejrudsigten endnu en gang, det var jo et stræk på 15 km over til Sjællands Odde, så jeg ville være sikker på at kunne nå derover. Vinden tiltog lidt og efter halvanden time, var jeg ovre, et par kryds og så passerede jeg havneudløbet for Molslinjen. Da jeg sejlede langs havnemolen, helt tæt på, så jeg et par sidde og sole sig på stenene. Hej Søren råbte manden, kender du mig spurgte jeg, nej men jeg læste om dig på Facebook, svarende han. Efter at have rundet spidsen af Sjællands Odde havde jeg nu vinden skråt ind bagfra og da der samtidig var nogle store dønninger, blev det ret anstrengende og da vinden døde hen, gik jeg på land ved en teltplads. Stedet hedder Sonnerup Strand og her er den skønneste natur og her er helt stille.