Dag 21

Dag 21

Den dag jeg fuldførte Sjælland rundt. Vejrudsigten lovede vind mellem 6 og 8 m/s, så det tegnede til at blive en hård dag. Og indrømmet, så var jeg også presset det meste af vejen. Undervejs fik jeg en besked hjemme fra, at hvis jeg nåede frem til Korsør inden kl 16.45 ville jeg se Tour de France køre over broen. Så, da jeg var 300 meter før broen, så jeg alle cykelrytterne køre over mod Fyn. Det sammen med at, det for mig var afslutningen på min Tour de Rundt om Sjælland, var stort. Fik ringet til Tove og en kitesurfer på stranden, måtte også lægge øre til min beretning. Overnattede på campingpladsen i Korsør.