Dag 20

Dag 20

Egentlig startede dagen med fin vejr, ganske vist ikke solskin men fin sigtbarhed. Efter en times tid begyndte det at dryppe, jeg stoppede op og tog min regnjakke på, op med hætten og så afsted igen. Nu begyndte det at regne, det blev mørkere og mørkere sydfra og det begyndte at tordne i det fjerne. Jeg sejlede helt tæt på land for hurtigt at kunne komme ind hvis tordenvejret kom tættere på. Pludselig så jeg også lynglimt, så jeg gik på land. Efter et kvarters tid lysnede det igen og jeg lagde fra land, nu havde vinden skiftet retning og kom fra sydvest og den tiltog. Efter jeg var kommet fri af Knudshoved Odde satte jeg kursen mod Karrebæksminde. Jeg vidste godt at vinden ville blive kraftig, og det endte også med at jeg sejlede tæt på maksimalt af hvad jeg kan klare. Til sidst sejlede jeg bare mod den strand der var tættest på, så jeg kom ind ved et sommerhusområde. Her gik jeg op og så mig omkring. Ved et af husene stod en mand, og ham spurgte jeg, om det var muligt at låne hans græsplæne. Det kan du godt, svarede han, så her endte dag 20.