Dag 2
Det blev en hård tur. Først havde jeg to timers kryds mod vinden ud af Gamborg Fjord. Da jeg endelig satte kursen sydover fik jeg mere fart på, vinden tiltog og bølgerne voksede. Begge dele blev efterhånden for meget for mig og jeg begyndte at falde i. Jeg var nødt til at få reduceret mit sejl. For at gøre det, er det nødvendigt at komme på land. Men der var et godt stykke til kysten. Jeg kunne selvfølgelig bare lade mig drive for vinden, men det vurderede jeg ville tage mindst en time. Så jeg kæmpede og faldt i vandet adskillige gange. Endelig nåede jeg kysten og gik på land for at ordne sejlet. Derefter gik det bedre men jeg holdt mig hele tiden tæt på kysten. Endelig nåede jeg Assens, gik ind ved campingpladsen og fik slået teltet op. Så nu skal jeg hvile mig og sove længe.