Dag 2
Da jeg startede fra Trelde Næs var vinden, i forhold til dagen før, aftaget en smule. Alligevel beholdt jeg sejlet i den reducerede størrelse og godt for det, for bølgerne var ret store i Lillebælt. Med vinden ind lige bagfra blev jeg udfordret på balanceevnen og faldt i et par gange. Først da jeg nåede den nye Lillebæltsbro var bølgerne aftaget så meget at jeg turde sejle med fuld størrelse sejl. På Fyn siden udså jeg en fin sandstrand hvor jeg gik ind. Her fik jeg foldet sejlet ud i fuld størrelse og sad derefter i solen og spiste madpakken. Ved Skærbæk udså jeg en shelterplads, så her stoppede op for i dag. Jeg lavede mig en kop kaffe og mens jeg sad og nød den kom en ung kvinde med en barnevogn hen til mig. Hun havde set mig komme sejlende og spurgte til hvor jeg kom fra. Så kunne jeg endnu en gang fortælle om mit forehavende. Jamen det lyder jo helt eventyrligt, sagde hun.
Efter et koldt brusebad ved den nærliggende vinterbadeklub, gik jeg op i byen og fik handlet ind til aftensmaden, fik den lavet og indrettet mig i en hyggelig shelter