Dag 2
Ved middagstid var jeg afsted fra Juelsminde og med vinden fra sydvest havde jeg medvind hele vejen. Fra starten var det min tanke at nå til Hou. Men jo længere nordpå jeg kom opstod tanken om at sejle direkte til Tunø. På et tidspunkt lagde jeg sejlet ned og tog en pejling ved hjælp af Kraks søkort. Det er en app jeg har på telefonen og den fortalte at Tunø lå på kurs 62 og afstanden var 7,6 sømil. Vejrudsigten lovede god vind, så jeg tog beslutningen om at, derfra kunne jeg sejle direkte til Tunø.
På campingpladsen på Tunø bliver jeg budt på the i et varmt telt, dejligt at nogen tænker på mig. Campingpladsen her er ret primitiv og der er ikke nogen tvstue at sætte sig i.