Dag 16

Dag 16

Stille og roligt kom jeg det sidste stykke gennem Lillebælt. Da jeg nærmede mig Trelde Næs kom der lidt mere vind men da jeg rundede næsset og kiggede ind i Vejle Fjord var det helt anderledes. Havet viste tænder og der var meget vind, jeg tog kampen op og begyndte turen mod Vejle. Vinden tog mere og mere til, jeg begyndte at falde i vandet og besluttede at sejle mod kysten og rebe mit sejl. Jeg forsøgte at komme videre med det reducerede sejl, men måtte alligevel opgive. Så jeg reddede mig ind ved Vejle Fjord Hotel og gik op til restauranten. Her kunne jeg godt sidde på terrassen og få frokosten, også selv om jeg sad i våddragt. Kaffen får jeg også og så venter og venter jeg på, at vinden bare skal aftage lidt. Efter 5 timer kan jeg genoptage sejladsen. Det blev en hård tur det sidste stykke ind til Vejle, men endelig kl 21 er jeg ved surfklubben.
Sammenlagt blev det til 16 dage med sejlads fordelt på 27 dage. Vejret har ikke været med mig i år på grund af dage med for meget vind, heldigvis slutter turen med nogle gode sommerdage med tilpas vind. Jeg har besøgt en række øer i det sydfynske og det har været en god oplevelse.

0:00
/0:42

I aftensolen på Vejle Fjord, lige inden jeg er hjemme.