Dag 16
Igen en dag uden ret meget vind. Kom af sted kl 8.30 fra kanoklubbens strand og nåede ikke ud til indsejlingen til Københavns Havn før vinden døde, så jeg padlede videre og over indsejlingen, der var heldigvis ingen skibe at tage hensyn til. Så kom der igen lidt vind, modvind, som det ses på kortet så måtte jeg krydse det meste af vejen. En sjov oplevelse var, da jeg passerede Kastrup, der kom de store passagerfly lige hen over hovedet på mig. Efter ti timer gik jeg ind ved Dragør Havn, for at høre om nogen kunne hjælpe med et sted at sove. Spørg bestyreren på Fortet, var der en der sagde. Så ham fandt jeg frem til. En af bunkerne er indrettet som shelter, sagde han, og så fik jeg den for en overnatning.