Dag 11
Efter en fridag på Ærø, hvor jeg tog bussen fra Marstal til Ærøskøbing og efterfølgende gik den smukke tur tilbage, er jeg i dag kommet til Drejø. Turen hertil gik godt, vinden let og fra vest og sydvest og solen var fremme det meste af tiden. Under vejs gjorde jeg stop på Birkholm. Da jeg sejler helt tæt på havnen bliver jeg der modtaget af en dame som gerne vil snakke. Vi sætter os ved et bord og mens jeg spiser min mad fortæller hun hendes historie. Hun har besøgt alle danske småøer og hun har noteret hendes oplevelser i en bog, som hun viser mig.
På Drejø ved havnen er en primitiv teltplads og her slog jeg mig ned. På pladsen ligger også et par der er på cykel hertil og tre personer fra Kolding er kommet hertil i en robåd.