Dag 1

Dag 1

Starten går fra Brønsodde i Vejle Fjord. Vejret er godt denne sidste tirsdag i august, solen skinner, 22 grader varmt og frisk vind fra sydøst. Tove kører mig til surfklubben og hjælper med at rigge udstyret til, og klokken kvart i tre, er jeg på vandet. Der er modvind, men alligevel efter to og en halv time, når jeg Hagen Campingplads. Her besøger jeg nogle venner og det ender med at jeg slår mit telt op på pladsen.